DYRELIV
Der er et meget varieret dyre- og planteliv i skoven.
Her findes rådyr, sikahjort, krondyr, grævling, ræv, mår, ilder, lækat, brud, hare, egern, pindsvin, muldvarp, spidsmus, brunflagermus, dværgflagermus, halsbåndsmus, mosegris, rødmus og dværgmus.
Der findes omkring 100 forskellige fuglearter i skoven. I den nærliggende Lading Sø er der mange forskellige vandfugle og fra rørskoven og de tilstødende enge høres især rørdrum, vandrikse, rørvagtel, savisanger, nattergal, engsnarre og vibe.
Af padder findes skrubtudse, butsnudet frø, lille vandsalamander, stor vandsalamander, som yngler i de små vandhuller og hvor der er roligt vand i
grøfterne.
Af krybdyr er der skovfirben, stålorm og snog.
Af insekter er det især de store dagsommerfugle, som gør sig bemærket. Her findes nældesommerfugl, det hvide C, nældens takvinge, dagpåfugleøje,
admiral, sørgekåbe, tidselsommerfugl, iris, dukatsommerfugl, lille ildsommerfugl, blåfugl, skovrandøje, græsrandøje engradøje, citronsommerfugl, aurora, grønåret-, lille- og stor kålsommerfugl.
FLORAEN
Jordbunden varierer fra god bøgemuld med bingelurt, stor nælde og hindbær til begyndende morbund med bølget bunke, hvid anemone, skovfladstjerne, skovmærke og skovsyre. I ellesumpene findes krybende læbeløs og milturt og
på den stive lerjord mosebunke og lyse siv.
Der findes mange forskellige svampe, mosser og laver især på gamle døde træer.
De fleste skovtræer vokser godt og forynger sig villigt. Således eg, bøg, ask, ær, elm, løn og asp, hvis de da ikke bliver bidt ned. I vådområderne vokser rødel, birk, pil og hæg.
Af nåletræer er der indplantet rødgran, sitkagran, nordmannsgran, nobilis og lærk.
PRÆSTESKOVEN
Ved diget følges det gamle skovbryn. Her vokser eg, ask, asp, el, røn, hassel, hæg, hyld, kvalkved, pil, slåen, brombær og gedeblad. Der er altid mange fugle ved den lille græsmark med vandhullet.
Vejen følges ind i skoven til højre ved P-pladsen. Her står gammel bøg og eg på venstre hånd med begyndende selvforyngelse og til højre el og ask på blød bund og nogle små granholme, hvor især hjortevildtet har »fristed«.
Ved den unge bøgekultur holdes til venstre til den store P-plads og skarpt til højre ned mod »Skovhuset«. Her har bækken skåret sig dybt ned og i kløften står gamle træruiner til glæde for især hulrugende fugle, insekter, mosser og svampe.
Ved »Skovhuset« står en flot 200 år gammel eg, som bærer præg af at være vokset op i en lysåben skov. På den gamle agerjord er der plantet nobilissitka- og nordmannsgran.
Herfra følges stien over til Skyttehuset og vejen til højre ned til sognediget, hvor der er en gammel uglekasse højt i en bøg. Stien følger det gamle sognedige, slår et slag gennem en lille granbevoksning, forbi en lysning, hen
til nogle mellemaldrende bøge og til højre op til den unge bøgekultur.
Fra gammel tid har skoven primært skulle levere brænde til præstegården. Jagt har også haft stor betydning, hvilket de mange små granholme vidner om. Nu bliver der ikke drevet jagt og skoven er fuld af hjortevildt, som bider opvæksten kraftigt tilbage.
Udgivet af Menighedsrådet for
Skivholme, Sjelle og Skjørring Sogne
http://www.skivholmekirke.dk/billeder/pdf/2012/flyer-praesteskoven-5.PDF